Velkommen til Silles Verden – En bogserie fyldt med venskaber, mystik og … helt almindelig hverdagsmagi!

Her finder du 10 bøger om Sille.

Sille er på mange måder ligesom dig og mig og alle andre. En en helt almindelig pige. Hun har venner og uvenner. Hun oplever gode ting. Og hun oplever ikke-så-gode-ting. Men hun har også en helt særlig evne… For Sille ser nemlig lidt mere end de fleste! Og så kan hun tit fornemme ting, som andre SLEEEET ikke kan fornemme. Lidt mystisk, ik’?

Sammen med sine veninder, - Emmy, Nira og Alma - udforsker Sille både de små og store mysterier i livet. Bøgerne er realistiske, men med et strejf af det magiske og uforklarlige, som gør Silles verden lidt unik. Eller, tja, måske … Ligesom alle andres? For hvem har ikke nogle gange oplevet noget helt-ufatteligt-mystisk?

Bøgerne i serien kan læses i den rækkefølge, som du har lyst til at læse dem. For hver bog starter forfra i Silles liv! Og børnene giver gerne bøgerne 4 eller 5 stjerner for deres blanding af spænding, dybde og helt-almindelige-ægte følelser. Om du starter med en fortælling om en mystisk rejse, eller en drøm der viser vej, eller noget helt tredje, så venter der dig et eventyr i hver bog.

Gå på opdagelse i Silles verden herunder – og find lige den bog, der kalder på dig! DU KAN LÅNE DEM HER